Hvad er Hardsyssel?
Middelalderens regioner
I kong Valdemars Jordebog 1231 er Jylland inddelt i 11 sysler. Alle med direkte adgang til havet - og derfor formodentlig en administrativ inddeling bl.a. med ledings-flåden som et betydningsfuldt element. Flåden har siden vikingetiden været afgørende for bevarelsen af det danske rige. Herredsinddeling er sandsynligvis ældre end syslerne, da syslerne følger herrederne. Herrederne har sikkert haft betydning for organiseringen af lande-hærene.
Syslerne har også fungeret i forhold til indkrævning af kongens skatter.
Ordet ”syssel”
Det oldnordiske ord “sysla” betød oprindeligt forretning. Vi kender det fra, at man kan sysle med noget. Det betyder dermed også håndteringen af et embede, og har derigennem givet navn til de kongelige embeds-områder som f.eks. Hardsyssel. Ordet har overlevet på Færøerne, hvor der stadigvæk er flere sysselmænd og en syssel-inddeling af øgruppen.
Inddelingen fandtes også i middelalderens Norge, hvor det kun er overlevet på nutidens Svalbard. I England har man tilsvarende fra old-germansk ordet “shire”, som på samme måde er en opdeling og et ansvarsområde - som vi i dag kender fra f.eks. Yorkshire.
Syssel-domstol
Sysselet fungerede også i middelalderens retssystem. For at kunne få en afgørelse fra denne syssel-domstol skulle ens familie have boet i syslet i tre generationer. Retssystemet bestod primært af eds-sværgelse - dvs. at man skulle mønstre en gruppe respekterede mænd, som kunne sværge til fordel for den ene part i sagen. De skulle alle have slægtskab i tre generationer i det samme syssel. Dette skyldes, at tillid var baseret på kendskab til familien og slægtens ære og gode navn. Det har måske været medvirkende til, at man ikke bliver f.eks. vestjyde eller harder. Det er noget, man er, hvis ens forældre, bedsteforældre og oldeforældre har boet i Hardsyssel.
Hardsyssels afgrænsning
Vesterhavet har været den klare afgrænsning mod vest. Mod øst var den jyske højderyg skillelinjen. Den havde fokus i Jyllands midtpunkt, som er stedet, hvor Høgild bæk løber i Karup å. Her stod der en sten midt i åen. Lige dér skilles tre stifter (Viborg, Aarhus og Ribe), tre sysler (Løversyssel, Hardsyssel og Omersyssel), tre amter (Silkeborg, Lundenæs og Hald), tre herreder (Lysgaard, Ginding og Fjends) og dermed også tre sogne (Karup, Haderup og Resen). Mod nord var det Limfjorden,og mod syd var det Skjern Å, som oprindeligt fungerede som grænserne. Senere blev Bølling herred, som var den sydligste del, slået sammen med Horne herred, som ligger syd for Skjern Å. Dermed blev syslet udvidet på bekostning af Vardesyssel.
Herrederne
Hardsyssel består af 8-9 herreder. Oprindeligt var det fra nord Skodborg og Vandfuld herreder, Hjerm og Ginding herreder, Ulfborg og Hind herreder, det store Hammerum herred samt Bølling.
Efter indførelsen af enevælden i 1660 begyndte man at slå mange herreder sammen to og to. Men det blev vurderet nyttesløst at fusionere de to store og relativt fattige herreder i syd Bølling og Hammerum. Herrederne havde flere funktioner, men især retsfunktionen spillede en stor rolle. Herredsfogeden var politidirektør, anklager og dommer på landet.
I købstæderne var det byfogeden, og på store godser var det birkedommeren, der havde de samme funktioner.
Sysseltinget
Tingstedet for det store område var ved Holstebro.
På tinget udførte og markerede man handler og skøder, som vedrørte ejendom, som strakte sig ud over et herred.
Der blev også offentliggjort lov og skatteindkrævninger, som havde regional betydning.
Syslerne mistede senere i middelalderen deres betydning i forhold til lovgivning og kongemagtens administration.
Kirken fastholdt brugen af sysselinddelingen. Provstierne fulgte ofte herrederne, og stifterne havde brug for endnu en inddeling i form af et sysselprovsti med en syssel-provst, som repræsenterede biskoppen.
Retssager mod og for gejstlige blev gennemført på sysseltinget. Det skal her bemærkes, at kirken havde sin egen jurisdiktion og var dermed ikke underlagt f.eks. herredsfogederne. Kirken var også indtil reformationen godsejer, og deres handler blev også offentliggjort og skødet på sysseltinget. Kirken kunne lyse folk i band (forbudt mod at få nadver), hvis de havde f.eks. stjålet korn fra en af kirkens bønder.
Hardsyssels ting havde en funktion også efter reformationen for kirken, men også som et vigtigt ting for ejendomshandler, pantsættelser og skøder. I 1500-tallet skulle tinget holdes om onsdagene. Herredstingene blev holdt om mandagene i Bølling og Skodborg herreder, lørdage i Vandfuld, Ulfborg, Hjerm og Hammerum herreder, torsdage i Ginding og Hind herreder.
Ringkøbing Amt
I forbindelse med oprettelsen af amterne i 1794 blev Nørre Horne herred lagt ind under Ringkøbing amt.
Bølling herred blev senere sammenført med dette rigere marsk-herred Nørre Horne, syd for Skjern Å. Nørre Horne havde oprindeligt været en del af det store Horne herred, som på et tidspunkt var blevet delt i tre: Øster-, Vester- og Nørre Horne herreder.
Da Historisk Samfund blev oprettet i 1906, spillede amtmanden i Ringkøbing en væsentlig rolle. Derfor blev det Ringkjøbing amt, som blev defineret som foreningens virkeområde. Man valgte dog at give foreningens årbog navnet Hardsyssels Årbog.
Med kommunalreformen i 1970 blev de nordvestlige dele af Nørlyng herred ved Brande en del af Ringkøbing Amt og dermed i det område, som Historisk Samfund virker i.
Harderne
Nogle af de 11 sysler har et bestemt stednavn som Jelling og Varde som navngivere.
Men andre har folkeslag som Venderne/Vendelboerne i Vendsyssel. Dermed må man antage, at der i det vestjyske har været en folkestamme, som hed hardere eller harboere - måske også dem, som har givet navne til Harboøre og Harbovad. Sagføreren N. C. Skouvig argumenter i bogen “Hardeknud I og Hardsyssel” for, at Jellingdynastiet havde sit geografiske udgangspunkt og stamme-ophav i det vestjyske. Derfor kom nogle af de første konger til at hedde Hardeknud.
Der er ikke mange faghistorikere, som abonnerer på teorien, men finurlig er den. Vi ved ikke meget om hardere. Helt tilbage i romertiden benævner Julius Cæsar en germansk-stamme med navnet Haruder. De skulle komme fra den Cimbriske halvø, måske Jylland. En meget unøjagtig og derfor meget usikker beskrivelse.
Folkenavnet har fået en renæssance med grupper som gerne vil markere deres tilknytning til det vestjyske f.eks. Hardernes Y-men, Hardsyssel Odd Fellow, Middelaldergruppen Harderne, Hardsyssels Efterskole, Hardsyssel KFUM-spejdere og Hardsyssel Sortkrudtsskytter. Der er også kommet et mærke af spiritus med ”Hardsyssels - det vilde Vestjylland”. Og så nyt er det heller ikke. Hardsyssels Årbog er blevet udgivet siden 1907
Litteratur:
* Bidrag til Oplysning om Sysselinddelingen i Danmark, Oluf Nielsen, 1867.
* Hardsyssels Diplomatarium: En Samling af hidtil utrykte Diplomer fra Tiden før
Reformationen, O. Nielsen, 1893.
* Hardsyssels Kirker, IN: Hardsyssels Årbog, P. Severinsen, 1909.
* Hardsyssel - bidrag til en jydsk egns middelalderhistorie, P. Storgaard Pedersen, 1916.
* Hardsyssel, Kristjan Bure (red), 1950.
* Hardeknud I og Hardsyssel: Jellingdynastiets oprindelse, N. C. Skouvig, 1977.